|
KST
og hjernen
cirkulation, hjernebølger og New Direction
2 x 3 dage (48 timer) på kurset kan der aftales en opfølgningsdag.
Som Kranio-Sakral
terapeut har jeg gennem de senere år beskæftiget mig en del
med oplevelsen af, hvordan kraniet og hjernen arbejder - sammenholdt med
de seneste forskningsresultater om hvordan hjernen fungerer.
Disse forskningsresultater passer som fod i hose med de forskellige Kranio-Sakral
rytmer, så du kan bearbejde en ubalance på den Hjernebølge
hvor den ligger.
Med andre ord: Når du arbejder på det rigtige niveau, virker
Kranio-Sakral teknikkerne helt anderledes i dybden. Du kan opnå
fantastiske resultater.
Vi vil indgående beskæftige os med nerver og blodcirkulationen
til og fra hjernen, samt de forskellige områder i hjernen.
Teknikkerne kan skabe
yderligere frihed for livskvaliteten, da de specifikt vedrører
de områder i hjernen, der har med bearbejdning af følelser
at gøre. Samt hvilken indflydelse det har på klientens emotionelle
tilstand.
Derudover vil vi beskæftige os med den aktuelle forskning, der i
øjeblikket foregår omkring hjernen, blandt andet hvordan
hormonelle forskelle og forandringer påvirker hjernens funktion.
Vi kommer herunder også til at se på forskellen i behandlingen
af kvinder og mænd / piger og drenge.
Bevidstheden om hvad
der sker, når du giver KST, vil i løbet af dette kursus blive
fuldt integreret, med enkle og dybe teknikker.
Vi vil arbejde med Kranio-Sakral bevægelserne på en anden
måde, blandt andet kommer vi ind på og arbejder med begreberne:
mid tide og long tide, samt hjernes bølger (delta, theta, alfa,
beta- og gamma bølger).
Der vil blive oplæg
til diskussioner mellem de studerende, som med teori, fantasi og erfaring
vil kunne finde nye veje at bevæge sig på inden for KST, og
dermed finde en anderledes vej til behandling af klienten.
Forudsætning
for deltagelse: KST IV - VI.
Der vil på kurset i allerhøjeste grad blive lagt vægt
på elevens respekt- og etiske indstilling til klientarbejde.
|